Forside
Tak for en god sæson!
Bestyrelsen, instruktører og hjælpere siger tak for en dejlig vinter.
Lokalopvisningen satte et rigtig flot punktum for denne sæson.
I perioden fra påske og til sommerferien tilbyder vi også forskellige aktiviteter i foreningen,
mon ikke du kunne fristes af noget.
Tak for denne gang håber vi ses igen.
Sommergymnastik i Gymnastikforeningen Oksbøl
Team Tough
Sved på panden og springgymnastik for begge køn i alderen 16 år ->
Har du mod på at blive presset til det yderste, samt lave springgymnastik. Ønsker du at holde din form ved lige inden næste indendørssæson. Så er dette hold lige noget for dig.
Timerne vil blive delt i to:
Første time skal der arbejdes med styrke- og udholdenhedstræning.
Anden del bliver springtræning, både med springopbygning og ”spring ud af røret.”
Man tilmelder sig via vores hjemmeside.
Glæder mig til at se dig, og give dig sved på panden
Daniel Hestbech
Sommergymnastik for alle energiske gymnaster i alderen 5. kl til og med 8.kl.
Vi skal holde vores form i gang, udvikle og vedligeholde vores spring og smidighed, samt have det sjovt.
Hvis du har mod på dette, så kom hver torsdag fra d. 12.4.12 fra kl. 18.30 – 20.00 i hal 2 i BIC. Vi slutter torsdag d.28.6.12.
Man tilmelder sig på vores hjemmeside under ovenfor nævnte titel.
Det koster 300,- kr indtil sommerferien. For det får du dygtige instruktører og hjælpetrænere, hallejen, samt en T-shirt.
Vi starter torsdag d.12.4.12 kl. 18.30 og glæder os til at se dig
Rasmus, Søren, Anna & Sofie
Sommergymnastik for alle glade energiske gymnastikbørn i alderen ”kommende børnehaveklasse” til og med 4.kl.
Hvis du har mod på at have det sjovt med gymnastikken, så kom hver torsdag efter påskeferien mellem kl. 17.00 – 18.30 i hal 2 i BIC.
Man tilmelder sig på vores hjemmeside under ovenfor nævnte titel.
Det koster 250,- kr indtil sommerferien. Og for det får du dygtige instruktører og hjælpetrænere, hallejen, samt en T-shirt.
Vi starter torsdag d.12.4.12 kl. 17.00 og glæder os til at se dig.
Rasmus, Søren, Anna & Sofie
Sommer motion for kvinder i alle aldre
Kom og vær med til sommer motion i Rugbrødshallen hver tirsdag fra d. 10.4.12 til og med tirsdag d. 27.6.12.
Vi starter hver gang kl. 19.00 og slutter ved 20 tiden. I løbet af timen, skal vi nå at få sved på panden, pulsen godt op, grine og hygge. Det koster 25,- kr pr gang eller køb et ti-turs kort med 10 gange for 200,- kr.
Glæder mig til at se DIG
første gang d.10.4.12 i Rugbrødshallen
Marianne Kobbelgård
Stavgang for alle
Foråret er kommet, stavene skal frem, pulsen skal op, så vi starter ved BIC tirsdag d. 10.4.12 kl. 19.00. 

Det koster 15,- kr pr gang.
Hvis man ikke har sine egne stave, så kan man låne.
Vi glæder os til at se dig
Hanne & Bøtker