Så er gymnastiksæson 2021/2022 for alvor skudt i gang

Vi genstarter foreningen og skyder for alvor gymnastiksæsonen i gang.

I denne uge får vi også de mindste gymnaster fra ca. 1½ år til og med 4 år med. Holdene Voksen/ barn, Spilopperne og Krudtuglerne træner i skolens gymnastiksal. Holdenes instruktører og hjælpeinstruktører og glæder sig meget til at komme i gang.

Holdet Aktive damer starter ligeledes op i denne uge. De træner tirsdage i Den gamle hal. Kunne holdet være noget for dig så kom forbi og prøv det af.

I Sportspark hal 2 har alle vore junior hold Minions, Tøserne/ Springfyrene, Stjernemix, Rytmeholdet og Springholdet samt vore voksen hold Go go girls og Æ´knejt været i gang i de sidste par uger. Tøv ikke hvis du går med tanker om at prøve kræfter med gymnastikken og mærke fællesskabet på et af holdene. Vi har altid plads til en mere.

I den gamle hal træner CrossGym på onsdage. De gi´r den gas med forskellige øvelser, der styrker kroppen, kondition og udholdenhed.

Første torsdag i september er vores hold Motionsmænd klar med gymnastik i skolens gymnastiksal. En god gang gymnastik der giver sved på panden og smil på læben.

Er du til Jiu-Jitsu har vi også et hold til dig. Børne- og voksenholdene træner året rundt onsdage i Sportspark hal 2.

Klik ind på vores holdoversigt, hvor du kan finde info beskrivelser og træningstidspunkter for alle hold.

Vores 50 frivillige instruktører og hjælpeinstruktører i Gymnastikforeningen Oksbøl er alle klar til at genstarte fællesskabet.