🎉🤸‍♂️ Sæt kryds i kalenderen – Lokalopvisning 7. marts 2026 🤸‍♀️🎉

Glæd jer til en festlig dag fyldt med gymnastik, fællesskab og god stemning, når gymnastikforeningen inviterer til lokalopvisning lørdag den 7. marts 2026.

Indmarchen starter kl. 12.00, og herefter venter en perlerække af flotte opvisninger, energi og bevægelsesglæde.

Vi er ekstra glade for at kunne byde velkommen til Staby Efterskole og Bramming Efterskole, som gæster os og er med til at gøre dagen festlig sammen med alle vores skønne hold.

Tag hele familien, venner og naboer med – der er noget at glæde sig til for både store og små.
Vi lover smil, applaus og en dag, hvor gymnastikglæden er i centrum

Vi ses til en skøn opvisningsdag!

Generalforsamling

Gymnastikforeningen Oksbøl afholder ordinær generalforsamling fredag den 4/4-25 i Sportspark Blåvandshuk.

Dagsorden:

  1. Valg af:
    • Ordstyrer/dirigent
    • Skriftfører/referent
    • Stemmetællere
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Regnskabet fremlægges i revideret stand
  4. Indkomne forslag
  5. Valg af Bestyrelsesmedlemmer
  6. Valg af suppleanter
  7. Valg af revisorer og 1 suppleant
  8. Eventuelt

Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24/3-25

Vi glæder os til at se Jer

Bestyrelsen

Gymnastikforeningen Oksbøl

Sommergymnastik

Er du eller børnene slet ikke færdige med gymnastikken efter vintersæsonen??? Så er der lige noget her for Jer. Sommergymnastikken i år starter nemlig i uge 15, den 10/4-24 og slutter i uge 26, den 26/6-24.

Holdene kan ses og tilmeldes under fanen “Betal her”.

eller læs mere her: Sommergymnastik i oksbøl

Der bliver lavet 3 hold, og holdene vil blive inddelt efter alder – så alle får noget ud af det. Der vil både være mulighed for rytme og spring.

Vi glæder os til at se jer

Juleoptog i Oksbøl

Vi vil rigtig gerne invitere Jer alle til at gå sammen med Gymnastikforeningen Oksbøl til årets juleoptog i Oksbøl. Det sker søndag den 10/12

Vi mødes ved Oksbøl stadion kl 13.45 hvor vi så går ned i gennem byen og lander ved “Den gamle hal” hvor der så er julehygge med juletræsfest, musik og julemand. Der er en slikpose til alle de børn der er med i optoget

Så skal I med skal I gå ind på vores hjemmeside www.gymnastikoksboel.dk, under “Betal her” og så under “Juleoptog” og melde Jer til. Det koster naturligvis ikke noget.

Og så må man jo meget gerne have en nissehue på

Vi håber at rigtig mange har lyst til at gå optog sammen med os

Så er sæsonen i gang :-)

Så er sæsonen 23/24 gået i gang, og flere af vores hold er startet op.

Som noget nyt i år vil der starte Jump Fitness op i foreningen – så hold med vores hjemmeside og facebook med mere info omkring opstart.

Vi glæder os til at se Jer alle i den nye sæson.

Ny bestyrelse 2023/2024

Gymnastikforeningen Oksbøl har fået en ny bestyrelse.

Den er som flg.

Formand: Helle Hallum Knudsen

Næstformand: Nanna Farup

Kassere: Tanja Lund Poulsen

Sekretær: Elina Find Wennerwald

Bestyrelsesmedlem: Sara Lerche Hansen

  1. Suppleant: Mona Grandt
  2. Suppleant: Signe Møller Johnsen

Vi glæder os til tage fat på en ny sæson.

Op på hesten – Nyt hold i Gymnastikforeningen Oksbøl

Vi har oprette et nyt hold i foreningen et hold som henvender sig til ryttere – unge samt voksne; – eller dig, der vil lave god træning for kroppen

Udnyt vinterperioden til at træne din egen krop. Træning, der vil bedre dine kropslige forudsætninger for at blive en bedre rytter. Træning, der imødekommer de kropslige problematikker, der kan være ved at være rytter.

Desuden vil der være generel træning af kroppen. Konkret vil træningen bl.a. byde på træning af musklerne, smidighed og holdning. Der vil også være konditionstræning samt plads til smil og fællesskab.

Er det noget for dig? Så er det onsdage i holdrummet v. hal 1 kl 18 – 19
9. November 2022 – 22. Februar 2023, undtagen i ugerne 51, 52 og 7