Nyheder

Mikas henter sølv til Oksbøl Gymnastikforening

Oksbøl Gymnastikforening har i år haft en gymnast med til konkurrence – og hvilken debut! Mikas fra Stjernemix og Ekstraholdet deltagog i Springcup i Silkeborg og hentede en flot sølvmedalje i trampolinkonkurrencen for mikro drenge.

Selvom Mikas var lidt nervøs før konkurrencen, viste han sikkerhed og fokus, i de indledende runder. Han udførte begge sine spring perfekt og var på en sikker 2. plads, som han forsvarede i finalen. Resultatet er en velfortjent sølvmedalje, som Mikas kan fejre efter en fantastisk indsats.

Det er en stor milepæl for både Mikas og foreningen, da det er første gang i cirka 10 år, at en gymnast fra Oksbøl Gymnastikforening deltager i en konkurrence. Foreningen er utrolig stolte af Mikas og hans præstation, og vi håber, at hans succes vil inspirere flere af vores gymnaster til at deltage i konkurrencer i fremtiden.

Stort tillykke til Mikas – vi ser frem til at følge din videre udvikling i gymnastikkens verden!

Sommergymnastik

Er du eller børnene slet ikke færdige med gymnastikken efter vintersæsonen??? Så er der lige noget her for Jer. Sommergymnastikken i år starter nemlig i uge 15, den 10/4-24 og slutter i uge 26, den 26/6-24.

Holdene kan ses og tilmeldes under fanen “Betal her”.

Der bliver lavet 3 hold, og holdene vil blive inddelt efter alder – så alle får noget ud af det. Der vil både være mulighed for rytme og spring.

Vi glæder os til at se jer

Juleoptog i Oksbøl

Vi vil rigtig gerne invitere Jer alle til at gå sammen med Gymnastikforeningen Oksbøl til årets juleoptog i Oksbøl. Det sker søndag den 10/12

Vi mødes ved Oksbøl stadion kl 13.45 hvor vi så går ned i gennem byen og lander ved “Den gamle hal” hvor der så er julehygge med juletræsfest, musik og julemand. Der er en slikpose til alle de børn der er med i optoget

Så skal I med skal I gå ind på vores hjemmeside www.gymnastikoksboel.dk, under “Betal her” og så under “Juleoptog” og melde Jer til. Det koster naturligvis ikke noget.

Og så må man jo meget gerne have en nissehue på

Vi håber at rigtig mange har lyst til at gå optog sammen med os

Jump Fitness

Så er det muligt at tilmelde sig Jump fitness🤩💪🏻🤩

Man kan enten købe et 10-turs klippekort til 200 kr. eller betale 30 kr. pr. gang👌🏻

For at købe et 10-turs klippekort SKAL man tilmelde sig holdet

“Jump fitness klippekort 10 gange 200 kr.”

Man skal derefter logge ind i den lille boks nederst på siden “Betal her” (medlemslogin) og indsætte 200 kr. på sin konto👍🏻

Derefter kan man tilmelde sig de forskellige Jump hold på siden “Betal her” ( de ligger 14 dage frem i tiden ) 🤩

Vi glæder os til en masse sjove timer sammen med jer

Køb af 10-turskort:

Køb af en enkelt træning:

Så er sæsonen i gang :-)

Så er sæsonen 23/24 gået i gang, og flere af vores hold er startet op.

Som noget nyt i år vil der starte Jump Fitness op i foreningen – så hold med vores hjemmeside og facebook med mere info omkring opstart.

Vi glæder os til at se Jer alle i den nye sæson.

Ny bestyrelse 2023/2024

Gymnastikforeningen Oksbøl har fået en ny bestyrelse.

Den er som flg.

Formand: Helle Hallum Knudsen

Næstformand: Nanna Farup

Kassere: Tanja Lund Poulsen

Sekretær: Elina Find Wennerwald

Bestyrelsesmedlem: Sara Lerche Hansen

  1. Suppleant: Mona Grandt
  2. Suppleant: Signe Møller Johnsen

Vi glæder os til tage fat på en ny sæson.

Op på hesten – Nyt hold i Gymnastikforeningen Oksbøl

Vi har oprette et nyt hold i foreningen et hold som henvender sig til ryttere – unge samt voksne; – eller dig, der vil lave god træning for kroppen

Udnyt vinterperioden til at træne din egen krop. Træning, der vil bedre dine kropslige forudsætninger for at blive en bedre rytter. Træning, der imødekommer de kropslige problematikker, der kan være ved at være rytter.

Desuden vil der være generel træning af kroppen. Konkret vil træningen bl.a. byde på træning af musklerne, smidighed og holdning. Der vil også være konditionstræning samt plads til smil og fællesskab.

Er det noget for dig? Så er det onsdage i holdrummet v. hal 1 kl 18 – 19
9. November 2022 – 22. Februar 2023, undtagen i ugerne 51, 52 og 7